Lř­rŠ­i­ eitt - 10. hluti. Afnßm e­a sker­ing ■ingrofsheimildar og um embŠttismannaveitingar

Afnßm e­a sker­ing ■ingrofsheimildar

Ůingrof er Ý raun heimild til a­ ˇgilda kj÷r al■ingismanna ß­ur en kj÷rtÝmabili ■eirra lřkur. ١tt ßliti­ hafi veri­ a­ ■arna vŠri ß fer­inni mˇtvŠgi vi­ m÷guleika ■ingsins ß a­ lřsa yfir vantrausti ß rÝkisstjˇrn byggir ■ingrof ß pˇlÝtÝskri ßkv÷r­un fßrra me­an vantraust ■arf meirihlutastu­ning ß ■ingi. Ekki er heimilt a­ stytta kj÷rtÝmabil sveitastjˇrna me­ sambŠrilegum hŠtti svo dŠmi sÚ teki­. Me­ ■vÝ a­ veita Š­sta handhafa framkvŠmdavaldsins rÚtt til a­ rj˙fa st÷rf l÷ggjafarvaldsins me­ einfaldri a­ger­ hefur ■ˇtt geta skapast hŠtta ß misbeitingu valds. Reglan var s˙ a­ rÝkisstjˇrn sŠti ßfram eftir a­ ■ingi­ var sent heim. Ůingrof ßri­ 1931 og ßri­ 1974 ollu h÷r­um deilum Ý samfÚlaginu og hßvŠrar raddir voru uppi um a­ lř­rŠ­i­ vŠri fˇtum tro­i­.

Eftir a­ Ëlafur Jˇhannesson forsŠtisrß­herra rauf ■ing Ý maÝ 1974 sauma­i Vilmundur harkalega a­ honum Ý sjˇnvarpsvi­tali. Vilmundi ■ˇtti greinilega rÚttur forsŠtisrß­herra ľ a­ geta sent ■ingmenn heim ľ fara ß svig vi­ ■ß meginreglu a­ framkvŠmdarvaldi­ lyti vilja ■ingsins en ekki ÷fugt.[1] Hann taldi afnßm rÚttar forsŠtisrß­herra til ■ingrofs lei­a til styrkrar stjˇrnar og valddreifingar.[2] FÚlagar Vilmundar Ý Bandalagi jafna­armanna l÷g­u fram till÷gur um afnßm ■ingrofsrÚttar og fleiri hug­arefni hans sem aldrei voru ˙trŠddar.[3] S˙ breyting var­ ß ■ingrofsreglu ßri­ 1991 a­ ■ing situr til kj÷rdags, en ■arf ekki lj˙ka st÷rfum umsvifalaust. SlÝk tilh÷gun vi­heldur ■ingrŠ­i Ý landinu og dregur ˙r m÷gulegri hŠttu af ofurvaldi rß­herra. Ůrßtt fyrir a­ svo vŠri mßlum komi­ haf­i Jˇhanna Sigur­ardˇttir nokkrum ßrum sÝ­ar lagt til a­ fyrirhuga­ stjˇrnlaga■ing tŠki ■ingrofsrÚttinn til umfj÷llunar.[4]

Ekki er a­ sjß a­ ■ingrofsrÚtturinn hafi nau­synlega veri­ ofarlega Ý hugum ■eirra sem bu­u sig fram til stjˇrnlaga■ings.[5] Ůingrof var ßn efa mun meira hitamßl ■egar umbo­ ■ingmanna var afnumi­ tafarlaust og rÝkisstjˇrn sat ßn a­halds frß ■ingi fram a­ kosningum. Stjˇrnlagarß­ tˇk ■ß ßkv÷r­un a­ fŠra heimildina ˙r h÷ndum forsŠtisrß­herra til ■ingsins sjßlfs og virtist me­ ■vÝ taka undir me­ ■eim sem tali­ hafa ■ingrof fara ß svig vi­ ■ingrŠ­isreglu. Ůingmenn sjßlfir ■yrftu ■vÝ a­ hafa frumkvŠ­i a­ ■vÝ. Stjˇrnlagarß­i­ vildi ekki a­ forseti gŠti st÷­va­ ßkv÷r­un ■ingsins og a­ rÝkisstjˇrn gŠti ekki nota­ ■ingrof sem v÷rn gegn vantrausti. Au­vita­ mß velta fyrir sÚr hva­a a­stŠ­ur gŠtu or­i­ til ■ess a­ ■ingi­ ßkvŠ­i­ a­ rj˙fa sjßlft sig. LÝklegast er a­ ■a­ gŠti gerst vi­ afar erfi­ar a­stŠ­ur Ý samfÚlaginu svipa­ar ■eim sem uppi voru hausti­ 2008, enda rauf Geir H. Haarde ■ing ßri­ 2009 og bo­a­i til kosninga.

EmbŠttismannaveitingar ľ spilling innan kerfis

Eftir efnahagshruni­ var­ mikil umrŠ­a um spillingu Ý Ýslensku samfÚlagi. Vi­ ■vÝ ■urfti a­ breg­ast. Sß raunveruleiki var frambjˇ­endum til stjˇrnlaga■ings m÷rgum ofarlega Ý huga og nefndi t.d. ArnfrÝ­ur Gu­mundsdˇttir ■a­ sem einn mikilvŠgasta ■ßttinn enda fannst henni a­ rÚttlŠti og jafnrÚtti skipti mestu mßli ■egar huga­ vŠri a­ grunnsto­um samfÚlagsins.[6] Vald■ßttanefnd rß­sins var nokkur vandi ß h÷ndum hva­ snerti embŠttismannaveitingar og rŠddi ■ar řmsa m÷guleika.[7] Ni­ursta­a rß­sins var a­ rß­herrar og ä÷nnur stjˇrnv÷ldô veittu embŠtti a­ till÷gu sÚrstakrar nefndar og skyldi hŠfni rß­a vi­ skipun embŠttismanna.[8] Ůannig brßst stjˇrnlagarß­i­ vi­ mikilli umrŠ­u um a­ anna­ en hŠfni hef­i um ßratugaskei­ rß­i­ vi­ embŠttismannaveitingar.[9] S˙ lei­ var farin til a­ tryggja a­ l÷ggjafinn Štti ˇhŠgara um vik a­ breyta reglum ß ■essu svi­i, enda vŠru stjˇrnarskrßrbreytingar mun vi­urhluta meira mßl en lagabreyting. Ůorvaldur Gylfason fullyrti ■essa breytingu til komna vegna ■ess a­ vantraust almennings ß dˇmstˇlum og spilling og getuleysi embŠttismannakerfisins hafi kalla­ ß hana. ┴liti­ var a­ hluti af lausninni vŠri a­ bŠta regluverki­, enda ßttu hin nřju ßkvŠ­i a­ koma Ý veg fyrir misnotkun stjˇrnmßlaflokkanna og ßrßttu ■eirra a­ setja ˇhŠfa menn Ý mikilvŠg embŠtti.[10]

Vilmundur Gylfason haf­i ßliti­ a­ mikil spilling rÝkti innan stjˇrnkerfisins og embŠttismannastÚttarinnar ß ═slandi og vildi a­ ß ■vÝ yr­i teki­ af h÷rku me­ breyttum a­fer­um vi­ val embŠttismanna og kj÷r Š­stu stjˇrnenda rÝkisins. Hann tala­i tŠpitungulaust um hvernig fara Štti a­. Gylfi Ů. GÝslason haf­i einnig sÚrstakar ßhyggjur af spillingu řmiss konar, ˇv÷ndu­um vinnubr÷g­um og ■vÝ sem Ý dag hefur veri­ nefnt frŠndhygli og andver­leikar, ■a­ er a­ anna­ en dugna­ur og hŠfileikar rß­i framgangi manna Ý opinberum st÷­um.[11] Til a­ breg­ast vi­ var ■vÝ velt upp a­ forseti skipa­i embŠttismenn beint ßn atbeina rß­herra, en yfirmenn rÝkisstofnana hef­u sjßlfdŠmi um rß­ningar starfsmanna sinna.[12] ═ stjˇrnlaga■ingshugmyndum Jˇh÷nnu Sigur­ardˇttur var gert rß­ fyrir a­ embŠttisfŠrslur Ý opinberri stjˇrnsřslu skyldu metnar og hvort rÚtt vŠri a­ setja reglur um rß­st÷fun opinberra fjßrmuna og draga ˙r afskiptum stjˇrnmßlamanna af sjˇ­a- og bankakerfinu.[13]

Innherjavi­skipti og ÷nnur vafas÷m starfsemi innan fjßrmßlakerfisins var­ mj÷g til umrŠ­u eftir hruni­. L÷g og regluger­ir sett af stjˇrnmßlam÷nnum, jafnvel stundum bygg­ ß reglum EES samningsins hef­u gert bankam÷nnum kleift a­ taka allt of mikla ßhŠttu ßn virks a­halds og eftirlits.[14] Ůrßtt fyrir ■a­ eru engin ßkvŠ­i um fjßrmßl Ý till÷gum stjˇrnlagarß­s, ekkert um eignarhald ß b÷nkum e­a um fyrirkomulag starfsemi ■eirra, ekkert um ˙tgßfu og dreifingu peninga, ekkert um uppfrŠ­slu fyrir almenning, um lßnakj÷r e­a ■ak ß lßnt÷kur og ekkert um eftirlit me­ fjßrmßlastofnunum. Stjˇrnlagarß­ tˇk samt nokkrar ßkvar­anir Ý ■essu samhengi; ßkve­i­ var a­ heimila rÝkisvaldinu ßfram a­ stofna til skulda e­a reka rÝkissjˇ­ me­ halla ■vÝ stundum vŠri slÝkt gert af illri nau­syn. Bann vi­ ■ess hßttar rß­st÷funum me­ ßkvŠ­um stjˇrnarskrßr taldi stjˇrnlagarß­ a­ kŠmi algerlega Ý veg fyrir a­ stjˇrnv÷ld gŠtu gripi­ til lßntaka og hallarekstur tÝmabundi­. HÚr hef­i ef til vill mßtt setja ßkvŠ­i sem heimila­i a­ grÝpa til slÝkra a­ger­a, me­ sam■ykki kjˇsenda e­a me­ auknum meirihluta ß ■ingi.

Efnahagsmßl hafa frß lř­veldisstofnun veri­ ■raut hverrar rÝkisstjˇrnarinnar ß fŠtur annarri. Oftar en ekki hefur ßgreiningur um lei­ir til lausnar efnahags■rengingum sprengt stjˇrnarsamstarf og jafnvel valdi­ stjˇrnarkreppum. Vilmundur Gylfason ßtaldi stjˇrnmßlamenn i­ulega vegna fylgispektar vi­ fjßrmßlavaldi­ auk ■ess sem hann taldi tengsl stjˇrnmßlaflokka vi­ ÷nnur ÷fl Ý samfÚlaginu oft of mikil. Hann haf­i ß hinn bˇginn veri­ fylgjandi uppt÷ku ver­tryggingar ß sÝnum tÝma, enda brann sparifÚ landsmanna upp ß ver­bˇlgutÝmum. N˙ ß tÝmum veldur framkvŠmd ver­tryggingar miklum deilum, jafnvel dˇmsmßlum, en GÝsli Tryggvason og fleiri hafa veri­ ■eirrar sko­unar a­ h˙n feli beinlÝnis Ý sÚr ˇjafnvŠgi ß valdi og Ý a­gengi a­ gŠ­um, valdi jafnvel spillingu. ŮvÝ hafi ■urft a­ koma ■vÝ til lei­ar a­ Ý stjˇrnarskrß vŠri skřrt a­ eignarrÚtti fylgdu skyldur.[15]

VandlŠting Vilmundar gŠti hŠglega ßtt vi­ um ■a­ fjßrmßlakerfi sem einkavŠ­ingin gat af sÚr og olli a­ lokum hruni efnahagskerfisins ß ═slandi. S˙ hugmyndafrŠ­i a­ rÝkisvaldi­ Štti ekki a­ skipta sÚr um of af fjßrmßlakerfinu leiddi til veikbur­a eftirlitskerfis sem rÚ­ illa vi­ hlutverk sitt. Ůrßtt fyrir ■a­ var­ ni­ursta­a stjˇrnlagarß­s a­ ekki vŠri hŠgt a­ setja ßkvŠ­i Ý stjˇrnarskrß um eignarhald banka heldur skyldi äs÷kum e­lis ■eirraô hafa ßkvŠ­i um ■ß Ý l÷gum.[16] Stjˇrnlagarß­i­ taldi stofnun eftirlitsnefnda ver­a til hvatningar til vandvirkni vi­ st÷­uveitingar Ý opinbera kerfinu og ■annig yr­i sporna­ vi­ spillingu. S÷mulei­is gŠti slÝkt regluverk einnig ßtt vi­ um valdablokkir utan hins opinbera kerfis.[17] Me­ ■vÝ gir­a ■annig fyrir spilltar embŠttismannaveitingar og auka sjßlfstŠ­i dˇmstˇla gŠti vŠri­ komi­ ß laggirnar lagakerfi sem gŠti reist fjßrmßlakerfinu skor­ur. ┴ ßttunda ßratugnum h÷f­u Vilmundur Gylfason og Sighvatur Bj÷rgvinsson haft ßhyggjur af a­ v÷ld hef­u flust til hagsmuna- og ■rřstihˇpa. Ůa­ hef­i skapa­ mikla ˇvissu Ý efnahagsmßlum vegna vangetu kj÷rinna stjˇrnvalda til a­ grÝpa til a­ger­a gagnvart ofureflinu. Ůeir t÷ldu a­ me­ heimild til ■jˇ­aratkvŠ­agrei­slu vŠri a­ hluta hŠgt a­ leysa ˙r slÝkum ■rřstingi ß stjˇrnv÷ld.[18] Ůa­ er au­velt a­ taka undir ■au r÷k a­ slÝk a­fer­ gŠti minnka­ ßlag ß kj÷rna fulltr˙a og fŠr­i jafnframt ßbyrg­ og skipunarvald yfir til samfÚlagsins, sem erfitt vŠri fyrir ■rřstihˇpa e­a stˇrfyrirtŠki a­ hunsa.

BloggfŠrslan er alfari­ ß ßbyrg­ skrifanda en endurspeglar ekki ß neinn hßtt sko­anir e­a afst÷­u mbl.is, og Morgunbla­sins.

[1] Gu­ni Th. Jˇhannesson, V÷lundarh˙s valdsins, bls. 106-107.

[2] Vilmundur Gylfason: RŠ­a um vantraust. G÷gn ˙r fˇrum Jˇns Orms Halldˇrssonar.

[3] Sjß Gunnar Helgi Kristinsson: ä┴grip af ■rˇun stjˇrnarskrßrinnarô, bls. 22.

[4] Vef. Jˇhanna Sigur­ardˇttir: äBreytt kj÷rdŠmaskipan ľ forsenda framfaraô. Sko­a­ 30. ßg˙st 2013.

[5] Sjß t.d. vi­t÷l h÷fundar vi­ ١rhildi Ůorleifsdˇttur, KatrÝnu Oddsdˇttur og ArnfrÝ­i Gu­mundsdˇttur.

[6] Vi­tal h÷fundar vi­ ArnfrÝ­i Gu­mundsdˇttur, 12. AprÝl 2014.

[7] Vef. Kynning stjˇrnlagarß­s ß st÷rfum sÝnum. Sko­a­ 28. ßg˙st 2013.

[8] Nř stjˇrnarskrß ═slands, bls.51.

[9] Kynning stjˇrnlagarß­s ß st÷rfum sÝnum. Sko­a­ 28. ßg˙st 2013.

[10] Sbr. 96.- 104. gr. nřrrar stjˇrnarskrßr ═slands, Nř stjˇrnarskrß ═slands, bls. 51-55. : Sjß jafnframt Vef. Vi­tal PÚturs Fjeldsted vi­ Ůorvald Gylfason og vi­tal h÷fundar vi­ GÝsla Tryggvason, 28. aprÝl 2014.

[11] Gylfi Ů. GÝslason: äLř­rŠ­i og stjˇrnfestaô, bls. 117.

[12] Sama heimild, bls. 122.

[13] Vef. Jˇhanna Sigur­ardˇttir: äBreytt kj÷rdŠmaskipan ľ forsenda framfaraô. Sko­a­ 30. ßg˙st 2013.

[14] Vef. Vi­tal PÚturs Fjeldsted vi­ Ůorvald Gylfason . Sko­a­ 26. ßg˙st 2013.

[15] Vi­tal h÷fundar vi­ GÝsla Tryggvason, 28. aprÝl 2014.

[16] Vef. Vi­tal PÚturs Fjeldsted vi­ Ůorvald Gylfason. Sko­a­ 26. ßg˙st 2013.

[17] Vi­tal h÷fundar vi­ ١rhildi Ůorleifsdˇttur, 15. aprÝl 2014 og vi­ GÝsla Tryggvason, 28. aprÝl 2014.

[18] Al■ingistÝ­indi A 1978-79, bls. 1755-57.


ź SÝ­asta fŠrsla | NŠsta fŠrsla

BŠta vi­ athugasemd

Ekki er lengur hŠgt a­ skrifa athugasemdir vi­ fŠrsluna, ■ar sem tÝmam÷rk ß athugasemdir eru li­in.

Innskrßning

Ath. Vinsamlegast kveiki­ ß Javascript til a­ hefja innskrßningu.

Haf­u samband